Se dit liv i øjnene

Bruger du de muligheder, du har? Det spørgsmål vil jeg gerne hjælpe dig med at finde svar på. Somme tider er der behov for at stoppe op og give sig selv plads og rum til at se på sig selv og sit liv. I den situation kan der sagtens være brug for en konstruktiv medspiller, der kan stille gode spørgsmål og lede dig frem til svar, du kan bruge til noget. Den rolle vil jeg gerne påtage mig. Jeg tror på, at vi hver især har mange muligheder – også flere end de fleste er sig bevidst. Hver især har vi styrker og egenskaber, der kan udvikles og bruges både i relation til os selv og bedsti fællesskab. Du kan kun ændre det, du vil, og du skal kun vælge det, du tror, er bedst for dig. Måske skal du bare se på dig selv, få undersøgt, om du gør det, du kan og vil, og om du bruger de muligheder, du har. Det vil jeg gerne hjælpe dig med. Jeg hedder Knud Rasmussen og bor i Sandager, en lille landsby på Midtfyn. Jeg arbejder som supervisor, familiebehandler, psykoterapeut og coach. Jeg er uddannet familieterapeut, supervisor og psykoterapeut. Jeg har undervist, trænet, superviseret og udført terapi gennem 22 år. I perioden 1984 – 2011 var jeg forstander for forskellige døgninstitutioner..